mandag den 16. maj 2016

Puha, som tiden flyver hurtigt..............

De sidste par år har på den end og anden måde fuldstændigt overtaget mit liv. Der er sket så mange ting, som jeg har skulle tage stilling til og i den forbindelse har jeg ikke haft overskuddet til at blogge. Men nu savner jeg det rent faktisk så lige så stille vil jeg vende tilbage i denne fascinerende verden.

Nåh men hvad er der sket???????

Tja, det er vel nemmest at starte ved begyndelse. For omkring 3 års tid siden fik jeg nok. Jeg valgte, at lade vær med at leve i skyggen og gemme mig bagefter usandheder. Jeg smed min kæreste, og mine børns far ud, da han aldrig var en del af vores hverdag og det var nemmere at han ikke var der. Den beslutning var i sig selv ikke særligt svært. For kærligheden til ham fra min side havde været død længe. Og med længe mener jeg, hårdt sagt, flere år. Jeg gik i en blindhed og skulle hele tilden skjule og dække overfor ham. Så jeg ikke fik lov til at leve mit liv.

Så væk med ham...............

Derefter kom alle spekulationerne. Ville jeg nu kunne klare det? Hvad med økonomien? Ville det kunne hænge sammen med kun min indkomst? Ville vi skulle flytte fra vores hjem? Der var mange tanker der løb igennem min hovedet, både om dagen og om natten. Således gik jeg ind i en lang periode, på lidt over 1 år hvor jeg ikke sov. Jeg måtte drikke energi drik for at kunne holde mig kørende både på job og hjemme.

Da der var gået 6 måneder havde jeg tabt mig 35kg!!!!! Stressen havde taget min krop. Så det jeg prøvede at slippe væk fra var ikke lykkes mig. Noget andet havde overtaget mig i stedet for. Jeg kiggede mig selv i spejlet og sagde;

"Du er nød til at sige stop, tage en dyb vejrtrækning og tænk hvad der er bedst for dig og børnene".

Som sagt som gjort. Nu 3 år senere har jeg fundet mig selv. Jeg ved hvem jer er og hvad jeg indebærer. Jeg lader ikke andre overtage mit liv og beslutninger mere. Jeg er endelig fri............. Og jeg er lykkelig.

lørdag den 4. januar 2014

Et hæklet tæppe blev færdigt

Så lykkedes det. Yes. Jeg havde lovet prinsessen et hjemme hæklet tæppe i julegave, men som december måned tog sine skridt hastigt fremad, kunne jeg godt se at det ikke kunne gøres. Jeg måtte krybe til korset og inddrømme, at hvad jeg havde lovet ikke kunne holdes, men jeg vil gøre et stort forsøg på at få det færdigt inden det nye år....

Og her med deadline overskredet med 4 dage blev det færdigt og det er accepteret, så bedre kunne det ikke være.



Så må jeg vidst hellere få anskaffet noget mere garn så det tæppe jeg påbegyndte for lidt over 1 år siden ligeså kan afsluttes.

lørdag den 28. december 2013

En fortryllende aften

En gang om året kommer og går en helt specielt dag alt for hurtigt.

I år fik jeg lov til at se frem til den, lægdes efter den, dufte til den og hygge om den. Der er naturligvis tale om julen. Jeg elsker den måde vejret bliver friskt og mildt på. Jeg elsker den måde frosten bider i næsen og kinderne. Jeg elsker de dejlige melodier der følger med højtiden. Jeg elsker traditionerne og det nære samvær man får med forskellige mennesker. Det er en helt igennem magisk tid og aften.

I år holdt mine børn, min kæreste og jeg jul sammen med mine forældre i vores lille lejlighed. Det var en stille og rolig dag som bød på julesalmer, vildt mange fede gaver, god mad og et vidunderligt selskab.

Et udpluk af gaverne

Prinsessen dækker bordet

Lilleprinsen er klar til ballade og sjov
 


En rockstjerne er født
Der bliver spillet mens storesøster åbner gaver
 




torsdag den 26. december 2013

Et nyt kapitel

Jeg føler, at der er mange punkter i mit liv hvor jeg tit ender med at trække vejret dybt, for derefter at vende den anden kind til og fortsætte. Dette er ikke nødvendigvis negativt.

For jeg elsker min kæreste, mine 2 skønne børn, min familie, mine venner og mine omgivelser. Og I LOVE my job. Jeg er uddannet pædagog og mit arbejde med de kære små er yderst berigende på alle måder.

Som pædagog er man tit udsat for usikkerhed omkring nedskæringer, omstrukturering og lukninger. Det er efterhånden en del af min hverdag, som jeg må indrømme har gået mig  på.

Men nu har jeg valgt at sige; til helvede med det. Jeg vil gøre alt for at gøre mig uundværlig i min institution. Jeg vil være den bedste pædagog børnene har haft og den bedste pædagog som forældrene har haft kontakt med. Og jeg vil dele mine oplevelser og tanker med omverdenen. Jeg håber, at nogle andre vil få gavn af mine ideer.